Musik er ikke kun noget, vi hører. Når vi lytter til musik, behandler hjernen rytme, tonehøjde, melodi og følelser, og kroppen kan samtidig reagere fysisk.

Forskning viser, at musik kan påvirke aktivitet i det autonome nervesystem, som blandt andet er med til at regulere puls og andre funktioner, vi normalt ikke styrer bevidst. Effekten er dog kompleks og afhænger blandt andet af musikken, situationen og personen, der lytter.

Hvad er nervesystemet?

Nervesystemet kan overordnet deles i det centrale og perifere nervesystem.

Det centrale nervesystem består af hjernen og rygmarven.

Det perifere nervesystem består af nerverne, som forbinder resten af kroppen med hjernen og rygmarven.

En del af dette er det autonome nervesystem, som hjælper kroppen med automatisk at regulere blandt andet hjerterytme og kroppens reaktion på belastning og afslapning.

Kan musik ændre pulsen?

Musik kan påvirke kroppens autonome reaktioner, og puls og variationen mellem hjerteslag er blandt de ting, forskere har undersøgt.

En systematisk gennemgang af 29 studier fandt tegn på, at musik kan påvirke hjerterytmevariabilitet og det autonome nervesystem. Forskerne understregede dog samtidig, at flere af studierne havde risiko for bias, og at der er behov for mere forskning.

Det betyder, at man skal være forsigtig med simple påstande som, at “langsom musik altid sænker pulsen”. Mennesker reagerer forskelligt.

Hvorfor kan rolig musik føles afslappende?

Når en person hører musik, som vedkommende forbinder med tryghed eller afslapning, kan det påvirke både opmærksomhed, følelser og fysiologiske reaktioner.

Musikkens tempo, rytme, lydstyrke og personlige betydning kan spille en rolle.

Det er også en af grundene til, at den samme sang kan gøre én person afslappet og en anden person irriteret.

Tre eksempler på hvordan kroppen kan reagere på musik

1. Musik kan påvirke ophidselsesniveauet

Hurtig, energisk musik kan få os til at føle os mere aktiverede, mens roligere musik i nogle situationer kan forbindes med afslapning.

2. Musik kan påvirke hjerterytmen

Studier har undersøgt ændringer i puls og hjerterytmevariabilitet under musiklytning.

3. Musik kan fremkalde fysiske følelsesreaktioner

Nogle mennesker oplever eksempelvis kuldegysninger, gåsehud eller spænding, når et bestemt musikstykke rammer et følelsesmæssigt højdepunkt.

Har musik den samme effekt på alle?

Nej.

En nyere systematisk gennemgang understreger, at forskningen i musik, autonom aktivering, opmærksomhed og kognition giver blandede resultater.

Effekten kan blandt andet afhænge af:

• Personlig musiksmag
• Tidligere oplevelser
• Lydstyrke
• Musiktype
• Tempo
• Humør
• Den situation musikken bliver hørt i

Derfor er nervesystemets reaktion på musik ikke så simpel som “hurtig musik giver stress, og langsom musik giver ro”.

Konklusion

Musik kan påvirke både hjernen og det autonome nervesystem. Forskning viser blandt andet sammenhænge mellem musik og fysiologiske reaktioner som hjerterytme og aktiveringsniveau.

Effekten varierer dog meget mellem mennesker og forskellige former for musik. Musik er derfor et godt eksempel på, hvordan lyd, følelser, hjerne og krop arbejder sammen.

Kilder

PubMed/PMC: Music and Autonomic Nervous System (Dys)function.

Systematisk review af musik og hjerterytmevariabilitet.

Systematisk review fra 2024 af musik, autonom aktivering og opmærksomhed.